Baggrundsartiklerne

Udover de 10 temaartikler, findes der også 3 baggrundsartikler på USB pennen, som ønsker at give dig som underviser et yderligere fundament til din undervisning.

1. Børn og deres seksuelle udvikling
af Dorthe Sandvad, pædagog

Vi er født som piger – eller som drenge, men hvad er børns seksualitet før puberteten? Hvordan udvikler den sig, og hvordan skal vi støtte dem i den udvikling?

2. Seksualitet i vores tid
af Carsten Korsholm Poulsen (Sprint), teolog og undervisningskonsulent

Kan det lade sig gøre at tegne et ”tidsbillede” af seksualiteten i dag og samtidig forholde sig til, hvordan vi holder fast i de bibelske grundtoner om seksualitet?

3. Forældrerollen i forhold til unges brug af alkohol
af Steen Kruse, socialpædagog og familieterapeut

Forældrenes holdning har stor betydning for de unges alkoholvaner, men hvordan kan forældre være med til at skabe gode og sunde rammer om unges alkoholforbrug?